Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

For det lokale erhvervsliv

Støt op om lokalsamfundet og det frivillige sociale initiativ

Man behøver ikke være en stor virksomhed med en ambitiøs CSR-politik for at kunne ta' et socialt ansvar og præstere på den sociale bundlinje. Frivilligtcenteret kan hjælpe med at arrangere forenings- og erhvervslivssamarbejde, som er nemt at gå til for begge parter

Frivilligcenter Roskildes indgang til at samarbejde med erhvervslivet er frivilligheden og foreningsverden.Vores indgangsvinkel er, at flere og nye samarbejder kan være til gavn for både foreninger og erhvervsliv.

Derfor arbejder vi med at skabe broer mellem den øgede interesse for socialt ansvar (CSR) og det øgede fokus på frivillige indsatser. Konkret har vi eksempelvis opfundet konceptet 'Vindue for en forening' hvor lokale forretningsdrivende lagde vindue til en forenings udstilling i en uges tid.

Vi udviklede også 'Team Up for frivilligheden', som var et samarbejde mellem de frivillige foreninger, erhvervslivet, politikere, kunstnere og andre interessanter, som i fællesskab løftede de frivillige foreninger, og hjalp dem til nye måder at se deres styrker, udfordringer og events på, mens de konkurrerede på satte parametre så som synlighed.

Siden 2016 har vi arrangeret FrivilligBørs, som er en enestående mulighed for lokale foreninger, virksomheder, offentlige institutioner og private ildsjæle for at mødes og slå kræfterne sammen i inspirerende samarbejdsaftaler, korte som langvarige. FrivilligBørs er en platform, hvor deltagerne kan udveksle ressourcer, som eksempelvis lokaler, idéer, aktiviteter og kompetencer. Der er altså ikke tale om salg – men om et ’giv-det-videre’-princip.

Hent vores inspirationkatalog til private virksomheder Her. Her kan du få ideer til konkrete samarbejder og læse om, hvad din virksomhed kan få ud af at samarbejde med foreningslivet.