Årets March mod Ensomhed foregik over 10 uger og over 2.000 km fra Nexø til Rønne på Bornholm - ned gennem Nordsjælland, København, Midt- og Sydsjælland til Sydhavsøerne - videre over Langeland, Tåsinge og rundt på Fyn - op gennem Sønder-, Øst- og Nordjylland - og til sidst ned gennem Vestjylland til Esbjerg.
Patrick Cakirli ankom til Roskilde den 17. august, hvor der var fællesspisning for tilmeldte i Frivilligcenteret. Efter at vi havde nydt en hjemmelavet mørbradgryde, fortalte Patrick om årets march og om konceptet generelt.
Patrick overnattede på Hotel Scandic Roskilde Park,
der var så venlig at stille et værelse til rådighed for ham i år igen.
Den følgende dag serverede vi kaffe/te og croissanter ved Rådhuset kl. 7:30 og sendte Patrick og hans følge på vej mod Køge.
Læs mere om March mod Ensomhed på Facebook. Der er meget mere information om Patrick og historien bag marchen.