Annoncering i Roskilde Avis

 

Vi tilbyder vores medlemsforeninger at deltage i fælles-annoncering i Roskilde Avis. Prisen pr. 1. januar 2025 er 370 kr. pr. modul. Se eksempel på tidligere annonce. 
 

Design og layout

Denne pdf-fil viser de modulstørrelser, som jeres annoncetekst skal passe ind i. Desuden er der en side med eksempler på udfyldte moduler.

Vi anbefaler at lave en ordoptælling af jeres tekst i Word (findes under "Gennemse"). Her skal I se på angivelsen af "Tegn (med mellemrum)". I skal ramme ca. 200 tegn pr. modul med en skriftstørrelse på 10 pkt., som vi anbefaler.

Hvis I vil have et logo med, skal I også beregne plads til det. Så kan I fx vælge at købe 2 moduler og have plads til logo eller billede + 200 tegn. Husk også at beregne plads til linjeafstand, fx mellem tekst og foreningsnavn i bunden. I må gerne bruge farver.

I kan sende os jeres annonce som trykklar pdf (se præcise mål i pdf'en med modulstørrelser), eller I kan sende os den færdige tekst + evt. logo pr. e-mail til frivilligcenter@roskilde.dk.
  

Indrykningsdatoer i 2025

  Deadline  I avisen
Januar  20 29
Februar 17 26
Marts 10 19
April 22 30
Maj 12 21
Juni x x
Juli x x
August 18 27
September 13 22
Oktober 13 22
November 10 19
December x x

 

Vi tager forbehold for, at den fælles annoncering kan blive aflyst i nogle udgaver, hvis vi modtager for få annoncer.
   

Betaling for annonce
Vi udsender en e-mail med betalingsoplysninger til jer, så snart deadline for indsendelse af annoncer er passeret. Beløbet for annoncen indbetales til Frivilligcenter Roskilde (ikke til avisen). Beløbet skal indbetales senest en uge efter indrykning af annoncen.